Lad os finde nye løsninger sammen

Hvordan kan vi med færrest mulige ressourcer skabe løsninger, der giver størst mulig værdi, til så mange brugere som muligt? En af måderne er at arbejde systematisk med at afdække brugernes behov og løbende teste idéer og koncepter inden de færdigudvikles og lanceres.

Et centralt element er at involvere brugerne løbende i udviklingsprocessen, så vi løser de rigtige problemer og udvikler det, der giver mest værdi for vores brugere. Jeg deltager og bidrager til hele processen fra idé til brugerundersøgelser, design, udvikling og lancering.

Hvis du vil høre mere, så er du velkommen til at kontakte mig.


Hvem er jeg

Jeg hedder Bente Steffensen og arbejder med udvikling af digitale produkter og selvbetjeningsløsninger i et tæt samarbejde med opdragsgiver, visuelle designere og IT-udviklere.

Jeg er naturfaglig kandidat fra RUC (cand. scient.), adfærdsdesigner og proceskonsulent med en stor kærlighed for UX/UI-design.

En naturlig rolle for mig er at fungere som bindeled mellem ledelse, forretning og udvikling, når nye processer, systemer og information skal koordineres og implementeres. Jeg deltager, bidrager og tager ansvar i hele processen fra idé til brugerundersøgelser, design, udvikling og lancering.

Hvordan arbejder jeg

Med et åbent sind, lytter jeg og tager hensyn til andres meninger, i de beslutninger og prioriteringer jeg træffer. Det er vigtigt for mig, at de opgaver og mål, som teamet sætter sig for at implementere, giver mening for deltagerne og samtidig er relevante for organisationen og brugerne.

Jeg er altid nysgerrig på nye systemer og teknologier, og hvordan de kan hjælpe med at løse brugernes udfordringer. Med mulighederne for remote arbejde og det store udvalg af online værktøjer, er der ingen grænser for, hvor og hvem vi kan inddrage i udviklingsprocessen fra idégenerering til brugertest. Det giver os mulighed for, at skabe bedre løsninger og få flere glade brugere.


Vi er et fremragende match hvis...

du mangler koblingen mellem forretning og udvikling

Jeg gør idéerne konkrete fra vision over brugerrejser til mockups med beskrivelse af funktionalitet, komponenter, navngivning og hjælpetekster (UX/UI), alle de elementer der skal indgå i løsningen. Det hele opdeles i user stories, der prioriteres i back log, så udviklerne ved, hvor de skal starte og slutte.

du gerne vil lære dine brugere bedre at kende

Hvad er egentlig brugernes største udfordringer når de anvender jeres løsninger? Jeg lytter til brugerne, laver brugertest og analyserer brugernes anvendelse af løsningen. Og jeg kan garantere, at du altid vil få nye indsigter i det, som betyder mest for dine brugere.

din løsning understøtter opgaveløsning for specialister

Fagsystemer skal også være nemme at bruge! Men det der er best pratice i borgervendte løsninger, er ikke nødvendigvis det rigtige for løsninger til specialister. Jeg bevæger mig hjemmevant inden for den naturvidenskabelige verden, og kender vigtigheden af at fastholde fagområders standarder og fagtermer, så vi får skabt de bedste løsninger til specialisterne.

du ser flere muligheder i remote working frem for udfordringer

Jitsi, Teams, Figma, Trello, Maze, Invision, Miro, Mural, Dotstorming...er alle applikationer der på hver deres måde understøtter effektive og smidige online samarbejdsformer. Det er nemt at komme i gang, og det giver en stor fleksibilitet og overblik i udviklingsprocessen fra idégenerering til brugertest.

Mere om min uddannelse og baggrund

Som naturfaglig kandidat fra RUC (cand. scient.) er jeg i stand til hurtigt at sætte mig ind i ny viden. Jeg er vant til at formulere min viden, til både fagfæller og dem uden for mit felt. Jeg er videbegærlig , altid nysgerrig og kan lide at stille skarpt på problemstillinger.

Jeg har altid interesseret mig for brugernes adfærd - én ting er hvad de siger de gør, noget helt andet er hvad de rent faktisk gør. Så hvordan finder vi frem til hvad brugernes behov reelt er, og hvordan kan vi få flere glade brugere? En svarmulighed er at have et brugercentreret fokus i produkt- og løsningsudviklingen. Siden 2012 har jeg igennem projekter og samarbejde med eksterne konsulenter (Advice, Eksponent, Anorak og Saunte.io) arbejdet med brugercentreret design, design thinking og UX/UI, og dermed opnået erfaringer indenfor en lang række brugercentreret metoder og processer.


designs sprints | idé- og konceptudvikling | wireframes | mock ups | prototyping | brugerrejser | personas | desktop research | ekspertinterviews | fokusgrupper | tænke højt test | online brugertest | spørgeundersøgelser | user stories | usability | user experience |


Hvor finder du mig

Til hverdag holder jeg til på Islands Brygge i København. Men så ofte det er muligt, er jeg på Møn, her kan du finde mig i felten sammen med min mand på udkig efter fugle. Eller måske er vi på en fuglelokalitet et sted i Danmark, Europa eller Sydamerika...uanset så finder jeg altid en netforbindelse, så der kan arbejdes online.

Hvis du har læst med hele vejen her til, så trænger du måske til lidt adspredelse fra alt det faglige. Det kan vi naturligvis også hjælpe med.

Tag med på en fugletur - Hvorfor ikke?

Find flere informationer på Why Not Birds?

Du kan fx tage en tur med til Ulvshale og se Havørne eller til Vestamager og se Skægmejser - det vil du ikke fortryde 😊

Hvis du vil høre mere, så er du velkommen til at kontakte mig.

Send en e-mail: gis.bente@gmail.com

Ring på mobil: 6140 7173